SALUS bidrager til livskvalitet - herunder kan du læse om nogle af resultaterne og øvrige initiativer, der kan komme på tapetet inden for en årrække.
Lære- og praktikpladser samt fast arbejde
SALUS arbejder altid på 35-40 byggesager i forskellige faser til store beløb. I disse sager indtænker social ansvarlighed, hvilket skal forstås som tilbud til borgere, der har brug for arbejds- og/eller uddannelsestilbud.
Når vi f.eks. har 30 praktikforløb og 25 lærepladser i forskellige fag inden for et år, så er det værd at bemærke at flere forløb også udvikler sig til blivende ufaglært beskæftigelse i byggefagene. I forhold til landsgennemsnittet, så ligger antallet af praktikanter eller lærlinge på byggepladserne markant bedre hos SALUS. Det ene år var 14 procent af de beskæftigede på byggepladserne hos SALUS f.eks. praktikanter eller lærlinge.
De flotte resultater er kommet til gennem et bredt samarbejde mellem aktører som jobcentre, entreprenører, erhvervsskoler m.fl. Dette frivillige og tværfaglige samarbejde gør hele forskellen!
SALUS viser vejen
SALUS har fokus på samfundsinteresser internt. Vi tager gerne flere elever ind i egen organisation ad gangen til at forstærke arbejdsstyrken.
Den faglige bredde i elevernes uddannelser afspejles af de forskellige arbejdsområder, som eleverne sidder med. Det drejer sig om kontorfunktionen, inspektør/byggeafdelingen, bogholderiet og ejendomsfunktionærområdet.
Udover elevpladser tager SALUS også imod elever fra erhvervsskoler i kortere praktikperioder. Derudover indtænker vi fleksjob i organisationen.
Krav til arbejdsmiljøet
SALUS stiller store krav til et godt arbejdsmiljø - både internt og eksternt!
I byggesager har SALUS løbende dialog med rådgivere og entreprenører, og vier selv meget tilstede på byggepladserne for at pointer, at vores holdning til arbejdsmiljø ikke kun er ord. SALUS holder eksempelvis særskilte fyraftensarrangementer med håndværkerne. Budskabet er: pas på jer selv og hinanden på byggepladsen. Formålet er at få vendt arbejdsmiljøbudskabet fra at være et påbud til at være en indsats, der giver værdi for den enkelte og teamet. SALUS ser Arbejdstilsynet som en vigtig samarbejdspartner!
SALUS arbejder med et introduktionskursus for praktikanter på byggepladserne. Det gør vi ved at gå i dialog med arbejdsgiverne på byggepladserne, der så sørger for en 'indskoling'. Sikkerheden er vigtig! Ydermere har SALUS en holdning til, at der kun arbejdes mellem kl. 07.00 og 17.00 på vores byggepladser.
Bæredygtighed er mange ting
Der gøres nøje overvejelser om bæredygtighed ved både renoveringer og nybyggeri.
Fokusset er på energivenlige helhedsløsninger og materialer. Ved renoveringssager har vi endvidere fokus på genanvendelsen af materialer. Det kunne være nedknust beton, som kunne genanvendes på grunden som bundopbygning.
Den menneskelige bundlinje
Fremadrettet kan boligorganisationer og almene boligafdelinger overveje, om de kan og har lyst til at etablere såkaldte socioøkonomiske virksomheder. Det vil sige virksomheder, hvor det ikke handler om overskud, men derimod handle rom at få det hele til at løbe rundt. Her har man også tænkt ind i bundlinjen, at nogle kan komme ind på jobmarkedet. Et eksempel kunne være at organisere trappevask i en socioøkonomisk virksomhed.