---
title: "Ejendomsfunktionær til TAB"
description: "Vi søger en engageret og ansvarsbevidst ejendomsfunktionær til Tønder Andelsboligforening. Stillingen er med fokus på den grønne drift og vedligeholdelse af udendørsarealer."
date: "2026-09-03"
created: "2026-09-03"
---

# Ejendomsfunktionær til Tønder Andelsboligforening

[Hjem](https://salus-bolig.dk/)

                    [Om os](https://salus-bolig.dk/om-os)

                    [Nyheder](https://salus-bolig.dk/om-os/nyheder)

                [Ejendomsfunktionær til TAB](https://salus-bolig.dk/om-os/nyheder/ejendomsfunktionaer-til-tab)

Er du glad for udendørs arbejde og ønsker en varieret hverdag?

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst ejendomsfunktionær til Tønder Andelsboligforening. Stillingen er med fokus på den grønne drift og vedligeholdelse af boligorganisationens udendørsarealer. Du bliver en vigtig del af driftsteamet og får en central rolle i at sikre velholdte og indbydende områder til glæde for beboerne. Stillingen refererer til afdelingsinspektøren.

## **Dine primære opgaver**

- Pleje og vedligeholdelse af grønne områder, herunder græsslåning, beskæring, ukrudtsbekæmpelse og plantning.
- Ren- og vedligeholdelse af udearealer såsom stier og parkeringspladser.
- Tilsyn med udendørs faciliteter og inventar.
- Beboerservice i relation til udearealer og fællesområder.
- Rekvirering og kontrol af eksterne samarbejdspartnere efter aftale.
- Medvirken til planlægning og gennemførelse af sæsonbestemte driftsopgaver.
- Snerydning og glatførebekæmpelse i og uden for normal arbejdstid som en del af vagtordningen.
- Bidrage til at sikre et pænt, sikkert og attraktivt boligmiljø for beboerne.

## **Faglige kompetencer og kvalifikationer**

- Kørekort minimum kategori B.
- Erfaring med vedligeholdelse af grønne områder og udendørs arealer.
- Kendskab til brug og vedligeholdelse af mindre maskiner og redskaber.
- Erfaring med snerydning og vintervedligehold er en fordel.
- Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver.
- Gode samarbejdsevner i forhold til beboere, kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

## **Personlige egenskaber**

- Selvstændig og har ordenssans.
- Positiv og serviceminded tilgang til beboere og kolleger.
- Trives med fysisk arbejde og arbejde udendørs året rundt.
- Kan planlægge og prioritere arbejdsopgaver i en varieret hverdag.
- Mødestabil og ansvarsbevidst.
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner.

## **Vi tilbyder**

En spændende og varieret hverdag med mulighed for at præge de grønne omgivelser i vores boligafdelinger, et stærkt team samt en organisation med fokus på kvalitet og service, der gerne efteruddanner vores medarbejdere og styrker de faglige kompetencer.

## **Ansøgningsfrist**

Vi indkalder løbende folk til samtale. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Er du klar til at tage fat, og har du mod på nye udfordringer blandt gode kolleger? Så upload din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”. [Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.](https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1695312/ejendomsfunktionaer-til-toender-andelsboligforening#https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1695312/ejendomsfunktionaer-til-toender-andelsboligforening#https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1695312/ejendomsfunktionaer-til-toender-andelsboligforening "Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.")

## **Kontakt**

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte inspektør Christian Duus på tlf. 73 45 64 81.

* * *

***Om Tønder Andelsboligforening**Tønder Andelsboligforening er en almen boligorganisation stiftet i 1941 med ca. 880 forskelligartede boliger. Boligorganisationen lægger vægt på at have servicemindede medarbejdere til at yde en god og effektiv indsats over for beboere, samarbejdspartnere og kolleger. Driften har 6 ejendomsfunktionærer ansat.*

[Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.](https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1695312/ejendomsfunktionaer-til-toender-andelsboligforening#https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1695312/ejendomsfunktionaer-til-toender-andelsboligforening#https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1695312/ejendomsfunktionaer-til-toender-andelsboligforening "Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.")

![](https://salus-bolig.dk/i/MOLIRIMEDIA/ee80c243-1950-4ed9-bba7-496766eba549?width=800)

[Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.](https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1695312/ejendomsfunktionaer-til-toender-andelsboligforening#https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1695312/ejendomsfunktionaer-til-toender-andelsboligforening#https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1695312/ejendomsfunktionaer-til-toender-andelsboligforening "Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.")
