---
title: "Deltidsmedarbejder til servicecenter søges"
description: "Er du serviceminded, struktureret og god til at skabe overblik? Vi søger en engageret og ansvarsbevidst medarbejder til vores servicecenter."
date: "2026-09-09"
created: "2026-09-09"
---

# Deltidsmedarbejder til servicecenter søges

[Hjem](https://salus-bolig.dk/)

                    [Om os](https://salus-bolig.dk/om-os)

                    [Nyheder](https://salus-bolig.dk/om-os/nyheder)

                [Deltidsmedarbejder til servicecenter søges](https://salus-bolig.dk/om-os/nyheder/deltidsmedarbejder-til-servicecenter-soeges)

Er du serviceminded, struktureret og god til at skabe overblik?

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst medarbejder til vores servicecenter. Du bliver en vigtig del af den daglige kontakt med vores nuværende og kommende beboere og får en central rolle som administrativt bindeled mellem beboerne og vores driftsmedarbejdere.

## Dine primære opgaver

- Besvare telefoniske og personlige henvendelser fra nuværende og kommende beboere i servicecenterets åbningstid.
- Være servicecenterets administrative omdrejningspunkt og bidrage til en velfungerende hverdag.
- Skabe overblik og sikre en struktureret og rettidig håndtering af administrative opgaver.
- Fungere som bindeled mellem driftsmedarbejdere og beboere. Registrere og videreformidle henvendelser og oplysninger til rette kollegaer.
- Samarbejde tæt med kollegaer i teknisk afdeling og på tværs af boligorganisationerne.
- Hjælpe kollegaer med andre relevante opgaver, når der er behov for det.

## Faglige kompetencer og kvalifikationer

- En uddannelse inden for administration, kontor eller service er en fordel. Erfaring med kundeservice og kendskab til boligdrift er den fordel, men ikke et krav.
- Du kommunikerer klart både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. Du arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst.
- Du har ordenssans og bevarer overblikket, også ved mange henvendelser. Du har kørekort til minimum kategori B og kan stille egen bil til rådighed i forbindelse med fællesmøder i SALUS eller lignende aktiviteter.

## Personlige egenskaber

- Du er serviceorienteret og motiveres af at skabe en tryg og positiv oplevelse for beboerne.
- Du møder andre mennesker med venlighed, ro og respekt. Du trives med mange forskelligartede henvendelser.
- Du har blik for helheden og forstår, hvordan dine opgaver bidrager til den samlede beboeroplevelse.
- Du tager initiativ og søger konstruktive løsninger.
- Du er fleksibel, forandringsparat og parat til at hjælpe, hvor der er behov. Du bidrager aktivt til et positivt samarbejde i teamet og på tværs af organisationen.

## Vi tilbyder

En aktiv deltidsstilling i en organisation med fokus på kvalitet, service og samarbejde. Du bliver en del af en hverdag med forskellige kontaktflader, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Stillingen er på 20-25 timer om ugen og er fordelt mellem flere boligorganisationer. Arbejdsstedet er lokalkontoret på Humlehaven 4, 6200 Aabenraa.

Løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst mellem Dansk Erhverv/BL og HK Privat.

## Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 23. september 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. september 2026.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. november 2026.

Upload din ansøgning og dit CV via Jobindex.

## Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte servicecenterleder Mohammed Kheir på tlf. 21 94 42 09.

## [Ansøg via Jobindex her.](https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1696759/deltidsmedarbejder-til-servicecenter-soeges#https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1696759/deltidsmedarbejder-til-servicecenter-soeges#https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1696759/deltidsmedarbejder-til-servicecenter-soeges "Ansøg via Jobindex her.")

## *Om SALUS Boligadministration*

*SALUS er en almen boligadministration, der drifter, administrerer og servicerer mere end 9000 hjem i fire kommuner i Sønderjylland. Vi arbejder for at skabe gode boliger og effektiv service til vores beboere. Vi er ca. 180 medarbejdere fordelt på et hovedkontor, fem lokalkontorer og syv områdekontorer.*

[Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.](https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1696759/deltidsmedarbejder-til-servicecenter-soeges#https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1696759/deltidsmedarbejder-til-servicecenter-soeges#https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1696759/deltidsmedarbejder-til-servicecenter-soeges "Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.")
