Spørgsmål og svar

Må man bo to familier i en bolig?

Der må kun bo en husstand i boligen. For at udgøre en husstand, skal man benytte boligen i fællesskab, og være fælles om husholdningen.

Vi udlejer ikke, hvis der kommer til at bo mere end to personer pr. beboelsesrum.


Kommer et marsvin, en fisk eller en undulat ind under begrebet "husdyr"?

Nej, ved husdyr forstås hund eller kat. Du må altid have mindre dyr i bur, akvarie eller lignende i vores boliger.


Har en familie med børn fortrinsret?

Nej – dog er der afdelinger, der har særregler for familier med børn.


Hvor mange børn skal man have for at få en 3-værelses bolig eller større?

Der er som udgangspunkt ingen krav til familiestørrelse for at få en stor bolig. Boligorganisationen kan dog aftale med kommunen, at for nogle konkrete afdelinger kan grundreglen fraviges. Du kan gennem boligorganisationen få oplyst, hvilke afdelinger, der har særregler.


Har I boliger, der er beregnet til handicappede?

Vi har boliger, der er indrettet handicapvenligt, og hvor der skal forevises en lægeerklæring, for at få tilbudt boligen. Vi har også ældreboliger, der anvises via kommunen. Al henvendelse om anvisning til en ældrebolig skal ske til kommunen.


Kan jeg flytte i en afdeling, hvor husdyr ikke er tilladt og så få dispensation til at beholde min hund eller kat?

Nej det kan du ikke. Det er dog beboerne i afdelingen, der i fællesskab beslutter, om der må holdes husdyr. Det sker på det årlige afdelingsmøde. Du kan derfor altid stille forslag på afdelingsmødet om, at man må holde husdyr


Er det en fordel, at vi begge er medlemmer?

Det kræves ikke og det giver ingen fordel. Vær dog opmærksom på at medlemskab er personligt og ikke kan overdrages ved f.eks. ophævelse af samliv/ægteskab.


Kommer jeg frem i køen ved akut boligmangel?

Nej, tildelingen af bolig følger ventelistereglerne. Hvis du akut mangler et sted og bor, kan du søge vores boliger med kort ventetid. Ellers skal du henvende dig til kommunen.


Har jeg fortrinsret når jeg bor i boligforeningen?

Du har fortrinsret til en ledig bolig i den afdeling, du bor i.


Skal man være medlem af boligforeningen for at få en bolig?

Ja man skal være medlem for at få en bolig. Har man betalt for at stå på venteliste, er man også medlem.


Hvad skal jeg gøre, hvis jeg kun vil søge ungdomsbolig?

Søger du kun ungdomsbolig kræves, at du er under uddannelse, hvilket skal kunne dokumenteres. Der kræves ingen gebyr for at søge ungdomsbolig. Ved opnotering tildeles et opnoteringsnummer, som alene kan anvendes til brug ved ansøgning om ungdomsbolig. Der optjenes ingen anciennitet på ventelisten.


Kan jeg sige nej tak til et boligtilbud?

Ja, men har du tre gange "takket nej" til de boligtilbud, vi har sendt, skal du lave en ny ansøgning. Dette vil du modtage brev om. Det er derfor meget vigtigt, at du kun søger de boliger, som du på forhånd er indstillet på at acceptere, såfremt du får dem tilbudt.