---
title: "Opsigelse af bolig"
description: "Kontakt din boligforening for at få den opsigelsesblanket, du skal udfylde. Opsigelsesvarslet er 3 måneder, og du kan sige op til den 1. i måneden."
date: "2026-09-30"
created: "2025-08-04"
---

# Opsigelse af bolig

[Hjem](https://salus-bolig.dk/)

                    [For beboere](https://salus-bolig.dk/for-beboere)

                [Opsigelse af bolig](https://salus-bolig.dk/for-beboere/opsigelse-af-bolig)

## **Opsigelse af din bolig**

Hvis du ønsker at flytte, skal du skriftligt opsige din bolig. Opsigelsen kan indsendes via Min Side efter login på hjemmesiden, eller du kan rekvirere en opsigelsesblanket. Kontakt boligforeningen for nærmere information.

Opsigelsesvarslet er 3 måneder, og opsigelsen er gældende fra den førstkommende 1. i en måned. Ønsker du eksempelvis at opsige boligen pr. 1. juni, skal den udfyldte opsigelse være modtaget senest den 1. marts kl. 12.00. Falder datoen på en weekend eller helligdag, skal opsigelsen være modtaget senest den følgende hverdag.

Der betales husleje, forbrugsudgifter og lignende, indtil opsigelsesvarslets udløb.

## **Fraflytning**

Din bolig skal være fraflyttet senest 14 dage før opsigelsesvarslets ophør jf. lejekontraktens § 7.
 Det er muligt at fraflytte tidligere. Fraflytning kan ske på alle hverdage med undtagelse af en hverdag før en helligdag.
 Hvis du ønsker at fraflytte tidligere, vil din bolig forsøges genudlejet før. Genudlejning kan dog tidligst ske 14 dage efter din fraflytning på grund af perioden til istandsættelse.

## **Syn af boligen**

Cirka 10-14 dage før din fraflytning, vil du modtage en indkaldelse til et fraflytningssyn.
 Din bolig skal være tømt og rengjort i henhold til vejledningen, som er vedlagt bekræftelsen på modtagelse af din opsigelse. Derudover kan den ses længere nede på siden - klik på den blå kasse.

## **Endelig afregning**

Cirka 6 uger efter opsigelsesperiodens ophør, vil du modtage den endelige afregning. Din andel til istandsættelse vil blive fratrukket i det indbetalte indskud.

## Find en vejledning til fraflytningsrengøring her

                            [Rengøring m.v. ved fraflytning](https://salus-bolig.dk/p/MOLIRIMEDIA/b4fdefec-8d97-4010-fbcf-08de013c75e2)
