Om Tønder Andelsboligforening
Tønder Andelsboligforening, Nørremarksvej 18A, 6270 Tønder, er en almen boligorganisation. Boligorganisationen blev stiftet i december 1941. Tønder Andelsboligforening har i dag 873 boliger, der er fordelt på 28 afdelinger. Tønder Andelsboligforeningens afdelinger er meget forskellige i udformning, stil, udstyr og husleje. Se under de enkelte afdelinger. Der er beboerdemokrati i afdelingerne.
Kontakt os
Følg linket for dokumenter
Følg linket for hovedbestyrelsen
Følg linket for beboerbladet SALUS-Nyt
HISTORIE
Tønder Andelsboligforening blev stiftet i december 1941 af en kreds af Tønderborgere på baggrund af inspiration og gode råd fra initiativtagerne til boligforeningen i Sønderborg.
Tønder Andelsboligforening har tidligere haft administration i "Humlekærren", opført i 1813. Navnet stammer fra husets tidligste funktion idet humleførere fra Sachsen og Hannover gennem århundreder havde pligt til at lade deres humle godkende og prisfastsætte af Tønders kæmner, inden det blev solgt videre til byens købmænd og oprindeligt 35 bryggerier. "Humlekærren" har også været kro og huset flere århundreders besættelsestropper. I øvrigt var "Humlekærren" fra 1851 til 1864 det eneste hus i byen med danske skilte.